23948sdkhjf

Blomsterkæde åbner første butik på Sjælland

Billigblomst, som oprindelig har sine rødder i den østjyske muld, kan nu se frem til at åbne butik nummer fem i - Holme-Olstrup i nærheden af Næstved på Sydsjælland.

Dette femte skud på stammen af plantecentre bliver den første afdeling, som åbner uden for Jylland, hvor man allerede finder butikker i Aarhus, Aalborg, Randers og Kolding, fortæller kæden i en pressemeddelelse. 

Blandt trofaste kunder er butikkerne kendt som ”Blomsternes Ikea” med planter, blomster og potteskjulere som butikkens DNA – og boligtilbehør, kurve og lidt til den søde tand.

Til selve åbningsdagen den 7. marts kan kunderne tage på udflugt til den lidt over 2000 kvadratmeter store butik, og når den nye tilbygning bliver færdig i løbet af året, bliver arealet udvidet til 4000 kvadratmeter.

Billigblomst åbner desuden en afdeling i Sønderborg i 2021.

Den succesfulde forretning forventer at passere en halv milliard i omsætning, når denne sjette butik åbner.

Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095